Man kan sagtens bruge en uge i Libanon (se også under "studierejser") men vi vil nok anbefale at kombinere en rejse til Libanon med et ophold i Damaskus. I Libanon skulle man i såfald opleve lidt af Beirut og de to antikke byer Byblos og Baalbeck, måske også aflægge besøg i den dansk støttede børnehave "Fuglereden".Derpå tage til Syrien med ophold i Damaskus med lidt af hvad det indebærer: den gamle by i Damaskus, en af de nærliggende kristne landsbyer, Ma'alula eller Seydnaya, oasebyen Pamyra, korsfarerborgen Krak des Chevaliers, handelsbyen, der er indbegrebet af Den nære Orient, Aleppo i det nordlige Syrien, eller Bosra i det sydlige. Der er mange muligheder. |